Skip links

All you need to know

Virksomhedsoplysninger

FJORD nordic ApS

Sækkedamsvej 70
3500 Værløse

Mail: info@fjordnordic.dk

CVR-nr. 46063643

Fysisk butik og forhandler med mulighed for afhentning:

Klinik Nord ApS

Sverrigsgade 2
2300 København S

Betaling

Hos FJORD nordic ApS kan du betale med de betalingsmetoder, der fremgår ved checkout. Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner og er inklusive moms og øvrige afgifter.

Beløbet trækkes først, når din ordre afsendes.

Hvis du betaler med et internationalt betalingskort, kan beløbet blive reserveret på din konto i forbindelse med bestillingen. Reservationen ophører, når ordren afsendes og beløbet trækkes, eller når reservationen bortfalder efter din kortudsteders regler.

Vi opkræver ikke kortgebyrer.

Forudbestillinger

Hvis du bestiller en vare på forudbestilling, vil den forventede leveringsdato fremgå af produktsiden og ved checkout.

Forudbestilte varer afsendes senest 2 hverdage efter, at de er kommet på lager.

Varer på forudbestilling kan ikke kombineres i samme ordre med varer, der allerede er på lager.

Ved bestilling reserveres beløbet på din konto. Beløbet trækkes først endeligt, når ordren pakkes og afsendes.

Du modtager en ordrebekræftelse ved køb. Når ordren pakkes og sendes, modtager du en bekræftelse samt trackingoplysninger.

Hvis en forudbestilt vare bliver væsentligt forsinket eller ikke kan leveres, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du vil i så fald have mulighed for at annullere købet uden omkostninger.

Gavekort

Gavekort købt hos FJORD nordic ApS er gyldige i 2 år fra købsdatoen.

Gavekort sendes digitalt til den e-mailadresse, der er angivet ved købet, og kan printes eller gives videre som gave.

Gavekort kan anvendes som hel eller delvis betaling på webshoppen. Eventuel restværdi kan ikke udbetales kontant.

Minimumsbeløbet for køb af gavekort er 250 kr.

Gavekort udstedt i forbindelse med kampagner, konkurrencer, kompensation eller som gave kan ikke ombyttes til kontanter og kan være underlagt særlige vilkår, som oplyses ved udstedelsen.

Vi forbeholder os retten til at annullere gavekort ved misbrug, tekniske fejl eller åbenlyse fejl.

Patch test

Hvis du ønsker at benytte vores refundering i forbindelse med en patch test, gælder følgende:

Patch testen skal udføres på håndleddet.

Testen skal være udført senest 7 dage efter modtagelse af produktet.

Eventuelle reaktioner eller gener skal dokumenteres med billeder og sendes til os.

Produktet skal returneres, før en eventuel refundering kan behandles.

Returfragten betales af kunden og modregnes i refunderingen.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, forbeholder vi os retten til at afvise anmodningen.

Resultatgaranti

Vi tilbyder resultatgaranti på udvalgte serumprodukter købt direkte på vores webshop.

Formålet med garantien er at give dig ekstra tryghed. For at gøre brug af garantien skal produktet være anvendt korrekt i hele den angivne periode, og dokumentationen skal være tydelig og sammenlignelig.

Serummet skal anvendes 1 til 2 gange dagligt i 16 uger.

Hvis du efter 16 ugers korrekt brug ikke oplever synlige resultater, skal du kontakte os og sende din dokumentation.

Produktet skal være købt direkte på vores webshop. Køb hos eksterne forhandlere er ikke omfattet.

For at vi kan behandle din henvendelse, skal du sende:

  • ét billede fra uge 1
  • ét billede hver uge frem til og med uge 16

i alt 16 billeder

Alle billeder skal være taget uden mascara eller anden øjenmakeup.

Der skal medfølge tydelig dokumentation for billeddatoerne, for eksempel screenshots fra kamerarulle eller billedapp.

Hvis billederne er uklare, mørke, taget i forskellige vinkler eller uden tydelig datomarkering, kan vi ikke godkende resultatgarantien.

Hvis der har været anvendt falske vipper i perioden, kan vi ikke vurdere resultatet retvisende, og garantien kan derfor ikke godkendes.

Serummet skal anvendes 1 til 2 gange dagligt i 12 uger, eller som angivet på produktsiden.

Hvis du efter korrekt brug ikke oplever synlige resultater, skal du kontakte os og sende din dokumentation.

Produktet skal være købt direkte på vores webshop. Køb hos eksterne forhandlere er ikke omfattet.

For at vi kan behandle din henvendelse, skal du sende:

  • ét billede fra uge 1
  • ét billede hver uge frem til og med uge 12

i alt 12 billeder

Alle billeder skal være taget uden browgel, makeup eller andre produkter, der kan påvirke vurderingen.

  • billederne er skarpe og taget tæt på området
  • billederne er taget i samme vinkel og under sammenlignelige lysforhold
  • der ikke er anvendt makeup, filtre eller andre
  • produkter, der skjuler resultatet
  • der er tydelig datomarkering på alle billeder
  • der ikke ses et synligt resultat trods korrekt brug i hele perioden
  • billederne er uskarpe, mørke eller utydelige
  • billederne er taget fra forskellige vinkler eller afstande
  • datoer mangler
  • der er tegn på forkert eller uregelmæssig brug
  • der er anvendt falske vipper i
  • dokumentationsperioden

Henvendelser om resultatgaranti skal være sendt senest 12 måneder efter påbegyndt brug af produktet.

Levering i Danmark

Vi sender med DAO i Danmark.

Forventet leveringstid er 1 til 3 hverdage.

Hjemmelevering koster 49 kr.

Levering til pakkeshop koster 39 kr.

Hvis du vælger afhentning, vil dette ske hos:
Klinik Nord ApS
Sverrigsgade 2
2300 København S

Du vil få besked, når din ordre er klar til afhentning.

Uafhentede pakker

Hvis du ikke afhenter din pakke i pakkeshop, og den returneres til os, forbeholder vi os retten til at fratrække de faktiske omkostninger for returforsendelsen. Ønsker du pakken sendt igen, betaler du ny fragt.

Det samme gælder ved manglende afhentning af ordre, der er bestilt til afhentning, hvis ordren ikke hentes inden for rimelig tid og efter påmindelse fra os.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fristen regnes fra den dag, du modtager varen. Hvis din ordre består af flere varer, der leveres hver for sig, løber fristen fra modtagelsen af den sidste vare.

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os besked inden for fristen. Du kan benytte vores returportal eller kontakte os direkte.

Du kan ikke fortryde købet alene ved at undlade at hente pakken eller ved at nægte modtagelse uden samtidig at give os besked.

Ved returnering via vores returportal lægges returfragten ud af os og modregnes i refunderingen.

Ingen fortrydelsesret på åbnede, forseglede produkter

Af hensyn til hygiejne og sundhedsbeskyttelse er der ikke fortrydelsesret på forseglede varer, hvor forseglingen er brudt efter levering.

Det betyder, at åbnede produkter ikke kan returneres.

Rabatkoder

Rabatkoder kan anvendes på udvalgte produkter og ordrer, medmindre andet er oplyst.

Rabatkoder kan ikke kombineres med andre rabatter, kampagner, udsalg eller bundlepriser, medmindre dette tydeligt fremgår.

Der kan kun anvendes én rabatkode pr. ordre.

Rabatkoder er personlige, tidsbegrænsede og kan være underlagt særlige betingelser.

Rabatkoder kan ikke ombyttes til kontanter og erstattes ikke ved udløb eller manglende brug.

Vi forbeholder os retten til at annullere rabatkoder ved misbrug, tekniske fejl eller manglende opfyldelse af betingelserne.

Returnering

Du skal sende varen retur senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.

Retur kan oprettes via vores returportal.

Returfragten er 39 kr., og beløbet modregnes i refunderingen.

Du er ansvarlig for varen, indtil den er modtaget hos os. Vi anbefaler derfor, at du sender varen forsvarligt emballeret og gemmer dokumentation for afsendelsen.

Returnering af pakketilbud

Hvis du har købt et pakketilbud, skal hele pakken returneres samlet, hvis du ønsker at benytte din returret.

Det er ikke muligt at returnere enkelte dele af en pakkeløsning, medmindre dette på forhånd er aftalt med vores kundeservice.

Hvis pakken indeholder en taske, gave eller anden medfølgende vare, skal denne også returneres.

Produkterne skal returneres i ubrugt stand og i original emballage.

Undtagelse ved resultatgaranti

Hvis du har købt en pakkeløsning, hvor et vippe- eller brynserum indgår, og du ønsker at benytte resultatgarantien, kan du i dette tilfælde returnere det pågældende serum alene, forudsat at alle krav til dokumentation og korrekt brug er opfyldt.

Udvidet returret ved Black Week og julegaver

For ordrer lagt under Black Week og i december tilbyder vi udvidet returret frem til og med 15. januar.

Den udvidede returret gælder kun for uåbnede varer i original emballage og i samme stand som ved modtagelsen.

Varens stand ved returnering

Hvis varen er håndteret på en anden måde, end hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan der ske en værdiforringelse.

Vi anbefaler, at varen returneres i original emballage.

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi det beløb, du har betalt, herunder standardlevering.

Hvis du har valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, refunderes differencen ikke.

Refunderingen sker senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har sendt dokumentation for returnering.

Refunderingen sker som udgangspunkt til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet.

Returadresse

Klinik Nord ApS

Sverrigsgade 2
2300 København S

Vi modtager kun pakker sendt direkte til adressen.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret.

Hvis din reklamation er berettiget, kan du efter en konkret vurdering få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller få et forholdsmæssigt afslag i prisen.

Hvis du ønsker at reklamere, skal du kontakte os og beskrive problemet så præcist som muligt.

Ved reklamation kan vi bede om billeder af produktet og fejlen, så vi hurtigere kan vurdere sagen.

Hvis reklamationen er berettiget, sender vi en returlabel eller refunderer rimelige fragtomkostninger. Hvis reklamationen ikke er berettiget, kan du blive opkrævet de faktiske omkostninger ved returforsendelsen.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, er du altid velkommen til først at kontakte os direkte, så vi kan forsøge at finde en løsning.

Hvis det ikke lykkes, kan du indgive en klage til de relevante klageinstanser i Danmark.

Persondatapolitik

Når du handler hos os, registrerer vi de oplysninger, der er nødvendige for at behandle og levere din ordre, herunder navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, kontakter os via formular eller bruger andre funktioner på siden, behandler vi kun de oplysninger, der er relevante for det konkrete formål.

Vi videregiver kun dine oplysninger til tredjeparter, når det er nødvendigt for at gennemføre din ordre, for eksempel til fragtleverandører eller betalingsudbydere.

Du har ret til indsigt, rettelse og sletning af dine oplysninger i overensstemmelse med gældende regler.

Markedsføring

Vi sender kun markedsføring, når vi har et gyldigt grundlag for det.

Du kan altid afmelde markedsføring via linket i vores e-mails eller ved at kontakte os direkte.

Cookies

Vi bruger cookies for at forbedre funktionalitet, statistik og brugeroplevelse på hjemmesiden.

Når du besøger siden første gang, får du mulighed for at vælge dine cookieindstillinger.

For mere information, besøg siden for cookies her 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til dit køb, returnering, reklamation eller vores behandling af personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tlf: +45 51 92 95 35

Mail: info@fjordnordic.dk